BordFlag

BordFlaget er et lille flag, der kan stå på bordet til festlige lejligheder. BordFlaget er syet dels på maskine og dels i hånden. Inde i stangen er en rundstok/bambuspind, mens der i flagets ”fod” er plastik granulat, så BordFlaget kan stå.
Der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på flaget i dit stofvalg, og med pynt som broderi, perler og pailletter.

syet i hånden og på maskine

BordFlaget er et lille flag, der kan stå på bordet til festlige lejligheder.

BordFlaget er syet dels på maskine og dels i hånden.

Inden i stangen er en rundstok/bambuspind, mens der i flagets ”fod” er plastik granulat, så BordFlaget kan stå.

Der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på flaget i dit stofvalg, og med pynt som broderi, perler og pailletter.

Færdig mål

Ca. 22 cm

FarveladeTaske

Luksus net med foer, forlomme, tittebånd, med eller uden bund i kontrastfarve og i to størrelser

med forlomme, tittebånd, med eller uden bund i kontrastfarve og i to størrelser

FarveladeTasken er et net med gode detaljer. FarveladeTasken har en forlomme foran på tasken og tittebånd øverst på forlommen og i kanten rundt.

FarveladeTasken er foeret med en inderlomme. I sidesømmen har FarveladeTasken en lædersnip og hankene er af læder.

FarveladeTasken kan syes i to forskellige størrelser, en bred og en smal udgave.

Til sidst i syvejledningen beskrives, hvordan du kan sy en bund i din FarveladeTaske i en kontrastfarve.

Færdige mål

Smal: 35 cm høj og 38 cm bred

Bred: 35 cm høj og 48 cm bred

Materialer:

Yderstof, foer (tekstilvoksdug), tittebånd og læderstropper

LemonadePung

LemonadePung quiltet med skillerum og lynlåssnipper.
LemonadePungen er en lille lynlås pung med gode detaljer og lækker finish.

quiltet med skillerum og lynlåssnipper

LemonadePungen er en lille lynlås pung med gode detaljer og lækker finish.

Yderstof, mellemfoer og foer quiltes sammen inden pungen sys. Det giver en god stivhed og et lækkert look.

Der er syet lynlåssnipper i begge ender af lynlåsen, så LemonadePungens hjørner kommer til at stå flot.

Inde i LemonadePungen dækkes sømrummet af foeret.

Du kan sy din LemonadePung i den størrelse, der passer til dit grej.

Færdige mål

15 x 21 cm, men du kan sagtens sy LemonadePungen i den størrelse der passer dig.

Materialer

Yderstof – fx tyndere tekstiler som Liberty, silke og patchworkstof, volumenvlies, foer, lynlås med plasttænder og evt. lædersnip og lædersnor

Luksus MulePose

Med inderlomme, nøglesnor og franske sømme

Luksus MulePosen er et simpelt net med en rigtig god finish, da Luksus MulePosen er syet med franske sømme.

Luksus MulePosen har lange remme, så du kan bære den over skulderen.

Derudover har Luksus MulePosen en inderlomme og en snor med en karabinhage til dine nøgler.

Luksus MulePosen er et godt begynder projekt, og der er rig lejlighed for at få brugt dine rester af bomuldsstof.

Færdig størrelse: 40 x 38 cm

Materialer

Bomuldsstof og karabinhage

WirePindeEtui

WirePindeEtuiet kan rumme dit rundpindesæt med udskiftelige wirer. Der er plads til 12 sæt pinde samt wirer og tilbehør.

Lommerne i WirePindeEtuiet er af klar plast, som er afsluttet med et skråbånd.

Etuiet foldes sammen og lukkes med en læderrem.

WirePindeEtuiet kan sys i to varianter: 2-fløjet eller 3-fløjet.

Den 2-fløjede udgave har lommer i klar plast til wirepindene inderst i etuiet samt to lommer i stof til smådele og wirer. Sidst nævnte lukkes med velcro.

Den 3-fløjede udgave har lommer af klar plast inderst i etuiet. Lommerne kan både rumme wirepindene og tilbehøret og sidstnævnte lukkes med velcro.

Færdige mål:

2-fløjet (lys grå):

Sammenfoldet: 15 x 11 cm

Udfoldet: 30 x 21 cm

3-fløjet (mørk grå):

Sammenfoldet: 15 x 11 cm

Udfoldet: 34 x 30 cm

Materialer

Fast stof – fx kanvas eller halvpanama, klar plast – tykkelse 0,3 mm, volumenvlies, skråbånd 18 mm bred, velcro, rem af kernelæder 1-1,5 mm tyk, trykknapper.

RejseKit

Lille etui til dine hæklenåle og wirepinde

RejseKit fra Faster Badaster er et lille etui til de hæklenåle/wirepinde samt sygrej, du skal have med på tur. Etuiet har to smalle lommer og en lomme med lynlås. RejseKit lukkes med en læderrem med tryklås.

Etuiet er et begynderprojekt, hvor alle kan være med.

Syvejledningen indeholder beskrivelser på to størrelser etuier, en høj og en lav model. Vejledningen er nem at gå til, og du bliver guidet hele vejen med billeder og instruerende tekst.

Færdige mål:

Høj model:

Udfoldet: 19 cm høj og 28 cm bred

Sammenfoldet: 19 cm høj og 9 cm bred

Lav model:

Udfoldet 16 cm høj og 28 cm bred

Sammenfoldet: 16 cm høj og 9 cm bred

Materialer:

Yderstof og for, volumenvlies, læderrem med tryklås.

PenselEtui

PenselEtuiet er en mappe til dine pensler og malergrej.

Inden i etuiet er en elastik og en lomme til at holde penslerne på plads. Øverst er en klap, der skal forhindre at penslerne falder ud, når etuiet er med på tur. Etuiet lukkes med en læderrem, og remmen kan bruges til at holde etuiet oppe, så du nemt kan komme til penslerne, når du maler.

Ydersiden er bomuldslærred og mellemforet er volumenvlies. Indeni består etuiet af tekstilboksdug, der er vandafvisende og nemt kan tørres af.

Eutiet er afstivet med en plastikmappe eller du kan bruge maskinpap, og er afsluttet med skråbånd hele vejen rundt.

Færdigt mål:

Sammenfoldet: 30×16 cm

Udfoldet: 30×32 cm

Materialer:

Yderstof, tekstilvoksdug, elastik, skråbånd, læderrem og pap/elastikmappe

ProjektPose

Vendbar pose med trekantbund og stofsnor


ProjektPosen fra Faster Badaster er en lille pose, der er vendbar. Posen har trekantbund og stofsnor. Du kan nemt sætte et fint broderi eller et stykke patchwork ind i tasken. Vejledningen er nem at gå til, og du bliver guidet hele vejen med billeder og instruerende tekst.

Posen kan bruges til alt fra ungernes legetøj, et spil eller dit sy- eller strikketøj, og det er et godt lille projekt så du kan bruge dine stofrester. ProjektPosen er et begynderprojekt – alle kan være med.


Færdigt mål:

Ca. 24 cm bred og ca. 24 cm høj.

Materialer:

Stofrester af bomuldsstof og tynd anoraksnor

MEGA- og MINIShopper

I bredriflet fløjl med for
Indeholder også vejledning til en MINIShopper

Denne syvejledning indeholder mål, beskrivelse og billeder på at sy to forskellige tasker: En MEGAShopper og en MINIShopper.

Taskerne er et net syet med sidestykker, der er klippet på tværs af trådretningen for at udnytte strukturen i materialet: Bredriflet fløjl. Shopperen kan selvfølgelig også sys i andre gerne kraftige materialer.

Shopperen har en inderlomme i foret og remmene er lange – ca. 60 cm så tasken nemt kan bæres over skulderen.

Du bliver guidet hele vejen igennem arbejdet i at sy tasken med billeder og tekst. Shopperen er nemt at sy, og egner sig derfor til et begynder projekt.

Færdige mål:

MEGAShopper: Stående – ca. 36×50 cm

MINIShopper: Stående – ca. 30×40 cm

Materialer til en MEGAShopper eller en MINIShopper:

Bredriflet fløjl, for – gerne en glat kvalitet